top
Please keyin username and password:
Forgot your password
 
 
 

Stillingsbetegnelse - Udvikler C/C++

 
Du er analytisk, arbejder systematisk og er både omhyggelig og engageret
 
Virksomhedsbeskrivelse
JVL Industri Elektronik A/S er en 23 år gammel virksomhed i vækst, som har specialiseret sig inden for integration af elektronik i step- og servomotorer baseret på de nyeste regulerings- og power elektronikteknologier. Salget foregår i USA, England og Tyskland via egne kontorer og af forhandlere i Europa, Asien og USA. Virksomhedens kunder spænder bredt fra flyproducenter (Airbus, Boeing og NASA) til medico (Novo Nordisk m.fl.) og sol/vind energi (Vestas).

Se meget mere om virksomheden på
www.jvl.dk.
 
Stillingsbeskrivelse
Du bliver tilknyttet udviklingsafdelingen, hvor du kommer til at sidde med udvikling af software til integrerede servo- og stepmotorsystemer. Du får dine egne udviklingsprojekter, som du selv løser, men med god mulighed for sparring omkring løsninger og muligheder, med dine kollegaer i afdelingen.
 
Virksomheden har valgt at fokusere på kvalitetsprodukter til "high end" markedet, hvilket har resulteret i, at produkterne bliver brugt til en bred vifte af anvendelser i ind- og udland såsom f.eks. flyindustri, rumfart, energisektoren, bilindustrien, medico, maskinindustrien generelt samt til industrirobotter og mange andre områder. Du kommer derfor til at stå for udviklingen af høj-kvalitets løsninger, og kommer både til at sidde med udvikling af nye produkter samt videreudvikling af eksisterende, både inden for servo- og stepmotorsystemer, men også inden for diverse tilbehørsprodukter.
 
Dokumentation udgør en naturlig del af dit arbejde, og er altid ajourført, når projektet afsluttes.

Egenskaber
Du er en omhyggelig og systematisk arbejdende programmør, der får noget fra hånden. Du har en god hukommelse, og er god til at "interface" med dine kollegaer og kunder. Du er god til at arbejde selvstændigt, du er samvittighedsfuld og har en holistisk indgangsvinkel til tingene, og er derfor god til at løse de problemer, som du naturligt vil støde på under dit arbejde.

Uddannelser
Du kan både have en relevant IT-uddannelse eller være autodidakt programmør. Det vigtigste er, at du er dygtig til dit arbejde.

Erhvervserfaring
Det forventes, at du minimum har nogle års erfaring fra lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med udvikling af et eller flere af lignende eller beslægtede produkter. Du er dygtig inden for programmering i C/C++ og har et rimeligt hardware kendskab og god erfaring med embedded realtidssoftware. Det er ydermere en fordel, hvis du har erfaring med programmerbar logik (FPGA, EPLD) og kendskab til industrielle kommunikationsprotokoller som f.eks. CAN-open, Modbus, samt Industrielle Ethernet protokoller.

Sprogkundskaber/IT
Du behersker engelsk i skrift og tale, og er dygtig til C/C++ programmering.

Løn
Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt pensionsordning.

Du tilbydes
At blive en del af et engageret team af ingeniører, der er ansat i en succesrig virksomhed i stor vækst.

Arbejdssted
Birkerød
 
Sådan ansøger du:
 
Ansøgningsprocessen foregår i samarbejde med rekrutteringsvirksomheden Profil Partner. Du bedes derfor sende din ansøgning via Profil Partners hjemmeside på følgende direkte link:
 
Husk at mærke din ansøgning og CV ”Udvikler C/C++ /619
 
 


JVL A/S Bregnerødvej 127 DK-3460 Birkerød Denmark
Tel: +45 4582 4440 Fax: +45 4582 5550 E-mail: jvl@jvl.dk
Copyright © JVL A/S - All Rights Reserved.

SEO & CMS System.


HTML5 | CSS3