top
Please keyin username and password:
Forgot your password
 
 
 

Vandtæt og støvtæt Stepmotor til hårde miljøer!

PRESSEMEDDELELSE: Maj 13, 2015. JVL, Birkerød, Danmark
 
NEMA 23/24/34 Stepmotorer i IP67 tæthedsklasse

Birkerød, Danmark- JVL Industri Elektronik tilbyder nu en serie af NEMA 23 (57mm), 24 (60mm), og 34 (87mm) stepmotorer med standard IP67 og valgfri IP65 beskyttelse. Disse robuste og kompakte stepmotorer anvender kraftige magneter for effektiv drift og høj effekt og har et drejningsmoment der spænder fra 1,2Nm (169,9 ounce-in) til 8,2Nm (1161,2 ounce-in.). Stepmotorerne har et højt drejningsmoment i forhold til inertien hvilket giver hurtigere acceleration og deceleration. De har også et højt moment i forhold til både vægt og volumen. De er udstyret med specielle IP67-tætninger i bagenden og mellem stator og flange, en speciel Teflon-akseltætning omkring den rustfri aksel samt vandtætte kabelgennemføringer. Disse omkostningseffektive motorer er designet til barske og våde miljøer såsom: fødevareindustrien samt farmaceutiske, medicinske og kemiske industrier.
 
 
De støv- og vandtætte MSW stepmotorer fungerer i ekstreme miljøer, kan være helt nedsænket i vand eller rengøringsmidler og vaskes med højtryksrenser. Disse effektive 2-fasede 3A til 6A stepmotorer med 200 step/omdr har langtidsholdbare lejer og er designet til at håndtere høje aksiale og radiale aksel-belastninger. Til JVL stepmotorer kan der tilvælges: kundetilpassede aksler, flange i rustfrit stål, indbygget encoder, programmerbare controllere, drivere, bremser og tilhørende planetgear og snekkegear. Som option kan leveres en speciel overfladebehandling bestående af et ekstra tykt beskyttende lag epoxy.
 
 
 
 
 
Om JVL - JVL er en af verdens førende producenter af effektive og kompakte integrerede servo- og stepper-motorer. MAC motor® er en serie af integrerede AC-servomotorer (op til 4500W og 13,5kW peak) og QuickStep® integrerede stepmotorer (op til 25Nm). Både servomotor og stepmotor serien omfatter controller, Nano-PLC, encoder og bussystem integreret i én kompakt enhed. Alle industrielle Ethernet protokoller som fx Profinet, EtherCAT, EtherNet/IP, ModbusTCP og Powerlink er tilgængelige.
 
 
 
JVL har mere end 25 års motion control erfaring og er kendt for at udvikle højt specialiserede integrerede motorer med industrielt Ethernet samt kundetilpassede motorer hvor standard-serierne ikke slår til. Det tætte samarbejde med kunder og repræsentanter resulterer i teknisk og økonomisk optimale løsninger til både enkle og avancerede applikationer.
 
 
 
JVL’s brede udvalg af kvalitetsprodukter til motion control applikationer omfatter: integrerede børsteløse Servomotorer, Integrerede Stepmotorer, servomotor controllere, stepmotor drivere, stepmotor controllere, bremser, gear og HMI-operatørpaneler.
 
For yderligere information, kontakt venligst:
JVL Industri Elektronik A / S, Bregnerødvej 127, 3460 Birkerød, Danmark. Tlf. +45 4582 4440.
E-mail: jvlnyt@jvl.dk. Web: www.jvl.dk
 
Download billede i høj opløsning
 
 
 
 
 


JVL A/S Bregnerødvej 127 DK-3460 Birkerød Denmark
Tel: +45 4582 4440 Fax: +45 4582 5550 E-mail: jvl@jvl.dk
Copyright © JVL A/S - All Rights Reserved.

SEO & CMS System.


HTML5 | CSS3